Mamalife

Blog - upædagogisk og ucensureret

Mamalife

Da jeg blev mor for 2 gang Part 1

En helt normal vaginal fødsel… ingen romantisk forestilling nærmere et levende mareridt.

Synes det hele startede så fantastisk… vi grinte og tog billeder til facebook, men pludseligt blev det alvor, og der kom det de kloge kaldte V’er…. av for satan… og en til… så var det slut med at poste billeder og opdaterer på FB, nu blev det virkeligt, det her med at skulle føde rigtigt. Vinner kom til verdenen med kejsersnit, så den her rigtige fødsel, som mange af mine veninde talte om, havde jeg aldrig prøvet… ikke noget slimet barn der kom op på maven eller smerten efter at have født ud af tissekonen, men det skulle alt sammen ændre sig…

Kan huske jeg havde sagt til min kæreste… du skal ikke kigge.. du skal stå i hovedhøjde og for Guds skyld ikke glo mig i skridtet så bliver det aldrig det samme igen… og hvad skete der… det der ikke måtte ske. Han tog jo nærmest plads dernede, og fulgte med i hvornår hovedet kom ud og forsvandt igen… ud og ind… av av for helvede..

Startede så sjovt med lattergas og små jokes, men ja… kan huske jordmoderen sagde, så.. nu sker det lige om lidt.. bare pres lidt mere… jeg husker det som igår,,, jeg var midt i mit livs værste mareridt… jeg kunne fandme ikke presse mere… og hun fattede hat… jeg kan huske jeg spurgte hende om hendes definition af hvad “lige om lidt var” for det var fandme ikke den samme som min… og jeg ville bare have et kejsersnit, og det kunne kun gå for langsomt… men kom der et kejsesnit til mig… nej. Hendes kommentar var.. nu går det jo lige så godt…

Igen havde vi to forskellige opfattelser af hvad “godt” var… jeg synes absolut ikke det gik skide godt, og jeg følte mit skridt var hugget op med en økse og at jeg langt fra var færdig med at blive tortureret. Jeg huskede jeg så tit havde læst, at smerten var glemt så snart jeg lå med guldet i mine arme…. hmm næææ…. i skrivende stund 6 mdr efter så er smerten.. følelsen og arrigskaben faktisk den samme, og jeg kunne godt have undværet denne vaginale fødsel… kejsesnit ville have været lidt mig, igen igen, men nej. Følte der kun var nej til mig, da jeg lå der…

Kan huske jeg havde svedt så meget at mine vipper var begyndt at løsne sig, og jeg havde ikke spist i 24 timer.. var faktisk godt træt af det hele og troede aldrig, der ville ske noget… efter 6 timer… du er stadigt kun 6 cm åben… efter 6 timer mere… det samme og sådan fortsatte det, indtil jeg havde ligget der i 18 timer… så skete der pludseligt lidt… har fandme aldrig prøvet noget lignende… er lykkelig for at min epidural blev lagt til UG, og det tog det værste indtil jordmoderen sagde, nu er du lige ved at være der og hovedet ligger lige som det skal… der var intet der virkede… jeg kan huske jeg fik mere lattergas og var ved at eksploderer i raseri og smerter… fandme om den unge ikke skulle ud og synes de allesammen var nogle tumper… fik til sidst så meget lattergas, at jeg flækkede af grin midt i et af mine utallige raserianfald på både kæreste og jordmødre… ( tak for at de overlevede… har sagt undskyld) Det var simpelthen det mest groteske jeg har prøvet.. at være midt i en skidebalde til en eller anden, og så bare nærmest tude af grin… det må have set virkelig sjovt ud…

Preeeees, shit man følte jeg råbte så de kunne høre det 30km væk… gjorde jeg sikkert også… igen og igen… ti stille og pres sagde hende den kloge mellem mine ben, og jeg pressede og pressede til jeg følte jeg skulle eksploderer… Hvilket jeg så gjorde, og ud kom en lille fyr.. lidt blå… meget blå.. Han havde fået viklet navlestrengen rundt om halsen… ta da da da to be continued….

Resten af fortællingen kommer i Part 2…

 

 

Please follow and like us:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial

Følg mig på Facebook